Temafester

Få idéer til hvordan du arranger en vellykket temafest

Hold en 80’er fest!

Skriv en kommentar

80'er fest
80’erne er et sjovt festtema! Der er super meget at lade sig inspirere af i forhold til 80’erne – med mad, pynt, musik og udklædning. Her har vi samlet lidt inspiration til en 80’er fest.

80’er udklædning
Når man skal finde på 80’er udklædning så tænk fx Madonna, Fame og Miami Vice – træningstøj, benvarmere, pandebånd og skrigfarvede accessories. Skræddersyede jakker med skulderpuder, ankelsokker i pumps, netundertrøjer, cowboyjakker, over-sized skjorter, knickers, jeans – som var posede foroven og smalle forneden, læderslips og pastelfarver. Håret var puddelpermanentet og touperet, og mændene havde langt hår i nakken. Masser af øjenskygge, meget rouge og lyserød læbestift. Man kan meget vel bruge noget tøj, som man allerede har i garderoben, og bruge det i en 80’er sammenhæng – fx træningsbukser og en stor blazer med opsmøg på ærmerne. Pep det op med plastikaccessories eller læderslips til mændene – måske har du noget gemt på loftet, som passer til udklædningen?

80’er mad
Hvilken mad skal man så servere til en 80’er fest? I 80’erne spiste man bl.a. tunmousse, lasagne, indbagt mørbrad, madpandekager med rejer, revelsben, glaseret hamburgerryg, lørdagskylling, ostefondue og citronfromage. Man kan meget vel lave en buffet med forskellige retter, så folk selv kan tage.

80’er musik
Inspiration til musik man kan spille til festen: Til en 80’er fest skal man naturligvis spille de største sange fra dette årti – eksempler på kendt 80’er musik er Michael Jackson, Whitney Houstons, Madonnas og Van Halen. Forbered en spilleliste til festen fx på Spotify, så du ikke skal tage stilling til i løbet af aftenen, hvad I skal lytte til – musik skaber en god stemning, og er en vigtig del af festen!

80’er underholdning
Der skal selvfølgelig også være noget underholdning til 80’er festen! Fx kan man have en quiz, som kører som tema henover aftenen. Grapevine har en sjov, komplet 80’er quiz, som handler om årtiets store begivenheder, tidstypiske fænomener, film og musik. Alt indgår, 33 quizspørgsmål, svarskema, facit og link til spotifyspilleliste.

Mere info 80’er festquiz

Reklamer

Forfatter: temafesterdk

Temafesterdk -bloggen for dig, som gerne vil invitere dine gæster på nye sjove festaktiviteter, så din fest bliver mindeværdig. Mad, dekoration, og borddækning er vigtigt for at festen skal blive vellykket, men lege og aktiviteter sætter også et stort præg på festen. Her finder du mange gode tips til festaktiviteter for alle aldre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s